Hvis tanken om at spankulere rundt i bikini skræmmer dig, er det ikke for sent at komme i form til sommeren. Prøv at foretage en række mindre ændringer kostmæssigt og i din dagligdag, og du er snart klar til stranden!

Vælg med omtanke

Det er vigtigt at få masser af frugt, grøntsager, fuldkorn, magre proteiner og fedtfattige mælkeprodukter. Disse næringsrige fødevarer indeholder langt færre kalorier pr. bid end den mindre hensigtsmæssige kost. Spis frugt og grøntsager som mellemmåltider, og drik masser af vand frem for at vælge kalorieholdige fødevarer og søde drikkevarer.

Den bedste start

Folk, der som oftest spiser morgenmad, er bedre i stand til at regulere deres vægt, hvorimod dem, der springer morgenmaden over, som oftest har tendens til at overkompensere for det og spise for meget til frokost. H ar du svært ved at spise meget om morgenen, så prøv en skål havregryn med lidt proteinpulver drysset hen over, noget frisk frugt og lidt hytteost eller yoghurt. Eller prøv at snuppe en proteinshake med proteinpulver, mælk og frugt.

Afsæt tid til at motionere

Det er som regel altid en udfordring at finde tiden til at motionere, men det er ikke desto mindre af afgørende betydning, når det gælder vægtregulering. Hvis du har svært ved at finde tid i løbet af dagen til at træne, så prøv at sætte vækkeuret en halv time tidligere, så du kan få trænet og dernæst komme i bad som det første. Det er en god idé, hvis du er tilbøjelig til at tale dig selv fra det sidst på dagen. Hvis du ikke er morgenmenneske, så er det tid til plan B: En rask travetur ved frokosttid. Prøv at spørge dine kollegaer, om de vil med. Det virker ekstra motiverende, og så har du også sværere ved at springe turen over. Hvis det er svært at finde 30 sammenhægende minutter, så prøv at udføre tre eller flere mindre træningssektioner. Det er fint at akkumulere træningen i løbet af dagen.

Sæt dig mål

Sæt dig målbare mål, som du ved, at du kan nå – det er ikke nok at sige: »Jeg vil dyrke mere motion«. Det er bedre at sige: »Jeg vil gå en rask travetur på en halv time tre gange om ugen«. Eller beslut dig for, hvor meget du vil gå hver dag, og brug en skridttæller. Det er meget motiverende at kunne se, hvor tæt du er på at nå dagens mål. Ved at sætte dig realistiske mål, som du kan overholde, opnår du ændringer i din livsstil, som er langt mere holdbare, og det fører til en succesfuld vægtregulering på langt sigt.

Sørg for at fejre din succes

Når du føler, din motivation daler – hvilket sker for de fleste – så mind dig selv om, hvorfor du i første omgang valgte at gå i gang med denne forandring. Bevar fokus på dine sejre frem for dine fiaskoer. Prøv at være mindre opmærksom på, hvad vægten viser, og giv dig selv et klap på skulderen for alle de gode vaner, du er ved at skabe.