10 skridt til at komme godt i gang med dit vægttab - DinWellnessGuide.dk - Selvstændig Herbalife medlem
Få Succes med dit vægttab med Herbalife Vægttabsvejledning

10 skridt til at komme godt i gang med dit vægttab

Martin Hedegaard

Ønsker du at få nye og bedre kostvaner? Skift til en velafbalanceret kostplan med Herbalife Nutritions 10-trins vægttabs vejledning.

Hvis nogen ønsker at kickstarte deres nye kostvaner, fortæller det mig, at de er engagerede i planen og ivrige efter at komme i gang. En kostændring vil sandsynligvis hjælpe dig med at se resultater, hvilket betyder, at det kan motivere dig til at øge indsatsen i forhold til din nye sunde livsstil og holde dig til planen.

Det er dog vigtigt, at du ændrer kosten på den rigtige måde. Det er ikke en god idé at skære alt for drastisk ned på kalorierne, da det kan gå ud over den næringsmæssige balance i kosten, og du kan ende med at blive træt og sulten, hvis du ikke får tilstrækkeligt med brændstof. En alt for skrap kur er ofte svær at holde sig til i mere end et par dage.

Fortsæt med at læse min vejledning for en sikker kickstart af din kur over en periode på to uger på en måde, der forhåbentlig vil hjælpe dig med at overholde din nye sunde plan og se resultater.

1. Sørg for at forpligte sig til din plan på skrift

Skrive alle årsagerne til, hvorfor du ønsker at komme i form, ned, og læg listen et sted, hvor du ser den hver dag, så du kan kigge på den, hver gang du føler dig fristet til afvige fra planen.

2. Planlæg alle dine måltider og mellemmåltider

Det tager ganske vist lidt tid, men resultaterne vil være det værd. Når du laver en detaljeret madplan, styrker det dit engagement. Planlægning af dine egne måltider betyder, at du kan overveje dine egne personlige præferencer og undgå det, du ikke bryder dig om, og det hjælper dig med at udarbejde en detaljeret indkøbsliste.

3. Slip af med fødevarer, der ikke er på din kostplan

Når du har besluttet dig for, hvad du skal spise, er det vigtigt, at du skiller dig af med alle de ting, der måske kan friste dig. Gennemgå din fryser, dit køleskab og dine skabe, og ryd ud i alt det, der ikke er på din plan, eller som du føler, kan friste dig, når motivationen daler.

4. Spis fem gange om dagen

Prøv at få tre måltider og to små mellemmåltider hver dag, og planlæg at spise hver 3.-4. time. Det gør det nemmere at spise mindre portioner ved måltider og mellemmåltider, når du ved, at du skal spise inden længe igen. Dine mellemmåltider kan ligge om formiddagen, eftermiddagen eller om aftenen - men husk at planlægge på forhånd, så du ikke ender med at ty til usunde, kalorieholdige mellemmåltider.

5. Tilbered alle dine måltider derhjemme

At spise ude er praktisk, men du vil have meget mere kontrol, hvis du forbereder alt hjemme i de første par uger af din nye sunde kostplan. Det kan være svært at vurdere, hvor mange kalorier, du indtager, når du spiser ude — du kender ofte ikke til alle de ingredienser, der er i maden, eller den nøjagtige portionsstørrelse. Når du selv tilbereder alle dine måltider, er det meget nemmere at holde styr på kalorierne.

6. Udskift to måltider om dagen med en måltidserstatning

Måltidserstatninger fås i mange former og typer, inklusive Herbalife Nutrition Formula 1-shakes. Det, der gør dem så praktiske, er, at de er portionskontrollerede, ernæringsmæssigt afbalancerede og tager gætteriet ud af det at tælle kalorier. Og de smager også lækkert, hvilket betyder, at du ikke behøver at føle, at du skal undvære mad med smag. Hvis dit mål er at regulere vægten, synes mange, at det er nemmere at kickstarte deres nye kur, hvis de erstatter to måltider med en måltidserstatningshake og spiser en velafbalanceret, fornuftig middag.

7. Spis den samme menu hver dag

Når du går i gang, er disciplin vigtig, og derfor synes nogle mennesker, at det er en hjælp at spise det samme hver dag de første par uger. Planlæg, hvad du vil spise, hvor meget, og beregn kalorierne, så du ved præcis, hvad du indtager i hver dag. Hvis du ikke er nødt til at træffe beslutninger om din mad, behøver du ikke bekymre dig om at lave fejl i din kalorieoptælling eller blive fristet af et usundt alternativ.

8. Spis flere grøntsager end frugter, og flere frugter end stivelse

Hvis du forsøger at arbejde mere frugt ind i din kost, er hel frugt løsningen. Kalorierne i frugtsaft kan hurtigt løbe op, og juice gør dig ikke mæt.

 9. Start frokost og middag med en salat

Når du starter din frokost og aftensmad med en let salat, starter du med at fylde dig selv om uden at indtage en masse kalorier. Grøntsager optager meget plads i maven, så ved at spise en salat først, kan du overordnet nemmere kontrollere portionsstørrelsen. Ved at spise i dele hjælper dig også med at spise langsommere.

10. Start hvert måltid med et glas vand

Et glas vand vil ikke nødvendigvis gøre dig særlig mæt - eller særlig længe - men mange synes, at det hjælper. Og da mange mennesker ikke drikker så meget væske som de burde, kan det at starte hvert måltid med et glas vand hjælpe med at etablere denne sunde vane.

Susan Bowerman er direktør for Herbalife Nutritions »Nutrition Training«. Susan er registreret diætist og certificeret specialist i »Sports Dietetics«.

Skriv en kommentar

Bemærk venligst, kommentarer skal godkendes, før de offentliggøres